• 1/7
  • 2/7
  • 3/7
  • 4/7
  • 5/7
  • 6/7
  • 7/7
Menu
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Luftfotos fra udstillingen
Image Map

Udgravninger


Hvert år er der mulighed for at foretage mindre udgravninger på nogle af de anlæg, vi har fundet spor af fra luften. Det er ikke altid lige nemt at få klarhed over, hvad vi ser fra luften. Derfor er det en rigtig god mulighed, at vi kan grave et mindre felt. Det kan lige være det, der skal til for at forstå anlægget. Vi har også mulighed for at foretage Kulstof 14 dateringer, hvis vi ellers kan finde noget organisk materiale ved udgravningen.

Ebbensgård

Foto © L. H. Olesen.

Ved Ebbensgård øst for Ulfborg Kirkeby var der masser af spor ved overflyvning i 2009. Til venstre i den lyse plet øverst i billedet ses en aflang U-form med en stor mørk plet i åbningen til venstre. Til højre i billedets forgrund ses en lille firkant. På billedet er der desuden mange drænledninger, Højryggede agre og andre grønne pletter

Foto © L. H. Olesen.

Den lille firkant til højre i luftfotografiet blev til en indhegning formentlig fra 1700-tallet. Hvad den har været brugt til er endnu uvist. Der var kun få spredte spor af aktiviteter indenfor indhegningen. Muligvis er der tale om en studefold. Udgravningen afspejler klart luftfotografiet. Gruber og højryggede agre ses også i udgravningen.

Foto © L. H. Olesen.

U-formen med den store grønne plet viste sig at være spor af en meget moderne esilagekule, der var placeret oveni i en nedbrændt middelalder landsby. Den store grønne plet var en brønd. Der dukkede også en hustomt og hegn op i udgravningsfeltet. Ved mange ensilagekuler graver man langs kanten med en gravemaskine for at få jord til at lægge op på det sorte roekuleplastic.

Kytterrup

Foto © L. H. Olesen.

I 2009 fandt vi lidt spredte gruber, måske grubehuse og andre spor på marken. Men til venstre i billedet var der noget, der lignede en hustomt med buede langvægge fra vikingetiden. Et hegn sluttede op til hustomten. Marken er dækket af senere højryggede agre. Stedet ligger meget tæt ved Vosborg voldsted og vikingetidsbebyggelserne ved Skærum Mølle og Nørre Vium, så det måtte undersøges ved en udgravning, om det virkelig kunne være endnu en vikingetidsbebyggelse her ved sydenden af Nissum Fjord.

Foto © L. H. Olesen.

En flot ca. 27 m lang hustomt dukkede op. Stolpehullerne til de tagbærende stolper og noget af væggrøften er snittet. De højryggede agre ses som lysgrå bånd i udgravningsfeltet parallelt med hustomten. Signe Helles Olesen, som stod for udgravningen, står i hjørnet. Billedet ses fra modsat side af billedet ovenover.

Søgårde

Foto © L. H. Olesen.

I 1993 blev bebyggelsen ved Søgårde opdaget fra luften af Palle Eriksen. Her kunne ses aftegninger af mindst 10 langhuse. Pladsen er også overfløjet i forbindelse med luftfotoprojektet. Vi blev særligt opmærksomme på en række rektangulære gruber på omkring 1 x 2 m. Kunne det være jordfæstegrave, som vi ellers har vanskeligt ved at finde fra luften. Foto 2008.

Dronefoto © E. S. Mauritsen.

I 2014 blev et lille felt åbnet for at undersøge fænomenet nærmere – og det var grave. Desuden fandtes stolpehuller til langhuse. For at datere jordfæstegravene, blev en enkelt grav undersøgt nærmere. Heri fandtes flere lerkar, en stor tenvægt af rav, dragtsmykker og to grønne glasperler. Alt tyder på, at graven har været hvilested for en formen kvinde omkring 200 e.Kr. Gravens datering passer godt sammen med nogle af de langhuse, vi har fotograferet på marken, og det er rimeligt at antage at de andre grave, med nærmest samme orientering og størrelse, er fra samme periode. Samtidig har vi stærke indikationer både fra luftfotos, udgravningen og detektorfund på, at stedet har været beboet i en stor del af yngre jernalder og muligvis endda i vikingetiden.

Staby Efterskole

Foto © E. S. Mauritsen.

I 2001 blev der fundet spor efter oppløjede gulvlag, ildsteder og lerkarskår ved en besigtigelse vest for Staby Efterskole. Den type fund tyder på en boplads fra ældre jernalder. I 2008 blev bopladssporene forbundet med egentlige afgrødespor ved en flykognoscering. Her vidnede afgrødespor om minimum seks hustomter, der kunne dateres til fortrinsvis ældre jernalder.

Nogle af afgrødesporene var ikke så nemme at tolke, blandt andet spor efter fire større stolpehuller, samt en større plamage, der kunne ligne et langhuse med let buede langvægge. Den type afgrødespor kunne godt minde om noget fra vikingetiden, men der var alligevel noget der ikke hang sammen. Plamagen med de buede langvægge var ikke særlig lang, og dateringen af enkeltstående stolpehuller er vanskelig uden at sætte skovlen i jorden.

Foto © M. C. Broch.
 
De store stolpehuller i to faser. Ved udgravningen blev det hurtigt tydeligt, at der var tale om en kompliceret plads. Der var spor efter jernforarbejdning, bevarede kulturlag, en jordfæstebegravelse fra romersk jernalder, flere hustomter, samt endnu et kulturlag, der var intakt bevaret under flyvesandslag. De fire store stolper, der kunne ses fra luften, indgik i et tofaset langhus af ret store dimensioner. Det store langhus’ ældste fase var strategrafisk yngre end jordfæstegraven fra romersk jernalder. Derfor formodes langhuset at være dateret til yngre romersk jernalder eller ældre germansk jernalder, da dets dimensioner passer nogenlunde med en sådan datering. Plamagen med buede langvægge viste sig at være et førromersk hus med bevaret gulvlag.

Foto © M. C. Broch.

Barnegrav med lerkar og spor efter kisten.

Møllebjerg

Foto © E. S. Mauritsen.

På marken ses spor efter flere større gruber, samt en række spor efter højryggede agre. Gruberne har en størrelse, der nogenlunde stemmer overens med størrelsen på grubehuse. Problemet med den type spor er, at de også sagtens kan dække andre kulturhistoriske aktiviteter.

Foto © M. C. Broch.

Del af udgravningsfeltet med grøfter og gruben, der kunne ses fra luften.

Ved udgravningen fandtes langt flere anlæg op, end vi kunne se fra luften. Gruben dukkede op, men derud over fremkom en del grøfter, samt flere spor efter hustomter og aktiviteter relateret til beboelse. Gruben, der kunne ses fra luften, blev undersøgt nærmere. Det viste sig hurtigt, at der ikke var tale om et grubehus, men nærmere en slags grubeovn, der har været i brug mange gange. Dateringsmæssigt må gruben henføres til den sene del af beboelsesaktiviteterne på pladsen, der er dateret til ældre romersk jernalder.

Foto © M. C. Broch. 

Det lodrette snit gennem gruben, efter halvdelen af gruben er udgravet.

Udstrup

Foto © L. H. Olesen.

På luftfotografiet ses et væld af grøfter, gruber og enkelte hustomter. De mange spor dækker nærmest hele marken omkring Udstrup Hovedgård. Husene kan typologisk dateres til både ældre og yngre jernalder. På marken er der også gjort metalfund, som tyder på aktiviteter i yngre jernalderen. Samtidig har stednavnet Udstrup rødder i vikingetiden. Vi har dog ikke fundet spor fra luften, som kan bekræfte vikingernes tilstedeværelse.

Foto © L. H. Olesen.

Mathias er i gang med at grave et tværsnit.

Udgravningen ved Udstrup blev planlagt så en større grube og to krydsende skelgrøfter blev undersøgt. Formålet var at se, om virvaret af grøfterne var udtryk for et parcelleringssystem eller noget andet, og samtidig undersøge funktionen af en større grube. Den større grube viste sig at være en brønd med bevaret vidjeflet. Der fandtes ingen genstande i brønden, der umiddelbart kunne datere den, men der blev udtaget jordprøver for senere at kunne få en C 14-datering.

Udgravningen af grøftkrydset viste flere grøftforløb. Hovedsageligt var der tale om grøfter, som omkranser store arealer. De er formodentlig fra yngre jernalder eller yngre, dog fremkom der også en enkelt indikation på tidlig parcellering, muligvis fra yngre førromersk jernalder eller ældre romersk jernalder.

Foto © M. C. Broch.

Brønden delvist udgravet. Vidjeflet kan ses i fladen.

Vester Rysensten Vest

Foto © L. H. Olesen.

I løbet af de sidste år er der blevet indleveret forskellige interessante metalfund fra området Vester Rysensten Vest. Fund fra både jernalder, vikingetid og middelalder dukker op. Vi har fløjet over flere gange uden at se noget. I 2016 var der bid med afgrødespor af hustomter og anden bopladsaktivitet. Hustomterne findes i to områder af marken, og er forholdsvis vanskelige at se på billedet. De ligger omtrent parallelt med sprøjtesporene. Den tydeligste ligger i forgrunden af billedet. Et muligt vikingetidslanghus med let buede langvægge ligger i højre side af billedet i midten. Omkring det mulige vikingetidslanghus findes også en del gruber, der kan forbindes til andre bopladsaktiviteter.

Foto © L. B. Christensen.
 
Udgravningen ved Vester Rysensten Vest.
 
Formålet med udgravningen var at få en datering af langhusene, samt at undersøge hvordan bevaringsforholdende af anlæggene var. De mange detektorfund fra stedet kunne nemlig tyde på, at lokaliteten allerede var noget nedslidt. Udgravningen viste, at beboelsesområderne fra luftfotoet havde en stor anlægstæthed. I området mellem de to bebyggelser var der til gengæld ikke meget at finde. En mindre økonomibygning blev afdækket. Langhusene var generelt dårligt bevarede.

Ved husene blev der fundet en del keramik, knusesten og hvæssesten fra ældre jernalder. De arkæologiske levn vidner om bosættelse fra jernalderen, muligvis yngre jernalder. Samlet set strækker pladsen sig over en stor del af jernalderen.

Vesterholm

Foto © L. H. Olesen.

Lokaliteten blev fundet i 2016. På luftfotoet kan flere langhuse ses, og på nabomarken er afgrødespor, der kunne stamme fra grubehuse. Pladsen er også opdelt af grøfter, der ikke ser moderne ud. Lokaliteten findes tæt ved en kendt detektorplads, der ligger lidt tættere på Storåen. Langhusene ser ud til at være fra yngre jernalder, hvilket også passer med den større indhegning og tolkningen af de mange grubehuse. Alligevel er der noget underligt ved langhusene. De er forholdsvist lange, og det er vanskeligt at se, om der er tale om flere faser af huse, der ligger oveni hinanden. Det gør det vanskeligt at være sikker på en dateringen af pladsen.

Foto © L. B. Christensen.

Det nordlige udgravningsfelt, hvor det ene af de store langhuse kunne ses fra luften.

Udgravningen bestod af to mindre felter omkring de to langhuse. Der dukkede et væld af stolpehuller op, og langt flere huse, hegnsforløb og gruber op, end der kunne ses fra luften. Langhusene var fra yngre jernalder, og de kunne følges i flere faser. Det store langhus fra luftfotografiet har formodentligt været genopført på det samme sted tre, måske endda fire gange. Lidt konservativt antages det ofte, at et langhus har en levetid på op mod 30 år, hvilket giver os et praj om, at netop det langhus, har haft en speciel betydning for fortidens liv i området. Det større hegn, der også kan ses på luftfotografiet, indkapsler måske netop det store flerfasede langhus. Her er tale om en særdeles interessant boplads.

Gallehus N

Foto © E. S. Mauritsen.

Sporene efter de to ovale grøfter blev fundet I 2008. Fra ældre jernalder kendes befæstede landsbyer med voldgrav omkring i Lyngsmose og Borremose. Med placeringen langs en å og i et forholdsvist lavtliggende, vådt område kunne der måske være tale om sådanne anlæg her nord for Gallehus. Eller var det snarere dyrefolde, vi havde fundet.

Foto © M. C. Broch.

For at afklare spørgsmålet blev en mindre udgravning igangsat i samarbejde med Museum Sønderjylland. En søgegrøft blev gravet igennem hver oval, og samtidig blev åbnet et lille felt omkring en indgangsåbning i den ene grøft. Begge ovale afgrødespor dækkede over en grøft, og der blev ikke fundet tegn på nogen form for bebyggelse indenfor grøfterne. Derfor er det rimeligt at antage, at de to anlæg har fungeret som dyrefolde.

Samtidig viste det sig, at der i den ene af foldene har været en form for låge, der har fungeret i to faser. Tidsmæssigt er det vanskeligt at placere denne type anlæg, men lignende dyrefolde kendes blandt andet fra middelalderen. Der blev udtaget prøver til C 14-dateringer, som forhåbentlig kan aldersbestemme de to folde.

Seneste nyt
30.11.16
Malebog
Holstebro Museum har også tænkt på de helt små, og lavet en malebog, hvor Øffe......
15.11.16
Foredrag i Ribe d. 24.1.2017
Lis Helles Olesen holder foredrag om luftfotoarkæologi i Ribe...
15.11.16
Foredrag i Grønbjerg d. 10.1.2017
Lis Helles Olesen holder foredrag om luftfotoarkæologi i Grønbjerg...
12.10.16
Kom og se den nye udstilling
På fredag kl. 15.00 slår Holstebro Museum dørene op for en stor særudstilling......
27.9.16
Invitation til ny stor udstilling
Projektet "Fortiden set fra himlen" åbner snart den store særudstilling "Historien......
27.7.16
Kan du finde fortidsminder fra luften?
Nu kan du her på siden selv prøve, at lege en luftfotoarkæolog, der analyserer......
Kontakt: Lis Helles Olesen - Holstebro Museum - Museumsvej 2B - 7500 Holstebro – 21 18 79 54 – lis.helles@holstebro-museum.dk