Den 14. april var dagen for årets første flyvetur. Vejret var perfekt, klart med sol og kun lidt vind. Vi fløj langs kysten i Limfjorden for at kigge efter skibsvrag og andre ting på bunden af vandet. Vi fløj også inde over land og kiggede efter farveforskelle i jorden. Vi fandt blandt andet spor af marker fra jernalderen og udjævnede gravhøje. Og så tog vi nogle flotte billeder af Borremose, som er en befæstet landsby fra jernalderen. Se nogle af billederne under BILLEDGALLERI flyvetur 14.april 2010
|