• 1/7
  • 2/7
  • 3/7
  • 4/7
  • 5/7
  • 6/7
  • 7/7
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Luftfotos fra udstillingen
Image Map

11. April: Skattejæger for en dag

22. marts 2017
Ønsket om at finde en stor skat har vi nok alle sammen. Og med metaldetektoren i hånden bliver drømmen måske til virkelighed. I hvert tilfælde er chancen for at finde spændende oldsager og mønter stor, når Holstebro Museum tirsdag den 11. april fra kl. 12-16 byder børn og voksne velkommen til en eftermiddag i selskab med detektoren.

At lede efter mønter og oldsager med metaldetektor er en hobby i vækst. På museet oplever vi den stigende interesse på mange forskellige måder. Vi får flere henvendelser fra folk, der er begyndt at gå med metaldetektor og gerne vil høre, om deres fund har interesse for museet. Vi får også forespørgsler om lokaliteter, vi kender fra arkæologiske undersøgelser, som detektorfolkene gerne vil høre nærmere om. Og så får vi indleveret langt flere fund end tidligere fra de rutinerede detektorbrugere. Nogle af tingene får finderen med hjem igen med en god forklaring på, hvad det er, de har fundet. Andre fund bliver givet til museet, og atter andre sendes videre til Nationalmuseet, som afgør, om finderen skal have danefægodtgørelse. Henvendelserne betyder en øget viden om forhistorien på egnen og giver os oplysninger, som vi ellers ville være gået glip af.

I forbindelse med museets luftfotoarkæologiske projekt har vi haft stor gavn af detektorfolkene. Netop nu har vi en udstilling om luftfotoarkæologi HISTORIEN I KORNET på museet. Derfor vil vi gerne invitere interesserede indenfor på museet til en dag i detektorarkæologiens tegn. For børnene byder vi på en lille gættekonkurrence og detektor-møntjagt i sandkassen, imens de voksne har muligheden for at prøve en detektor, få sig en snak med en erfaren detektorfører og blive klogere på hobbyen. Der bliver også mulighed for at prøve kræfter med bestemmelse af fund fra forskellige perioder, og arkæologerne står klar til at fremvise nogle af de gode fund, vi har fået ind på museet i årets løb.

Yderligere information og oplysning fås ved henvendelse til museumsinspektør Astrid Skou Hansen på telefon 21 18 80 04 eller pr. mail: astrid.hansen@holstebro-museum.dk

Bedste hilsner Astrid Skou Hansen

     
Hvad:Detektordag på museet med museumsinspektør Astrid Skou Hansen og arkæolog Astrid Toftdal Hansen, Holstebro Museum
Hvor: Holstebro Museum, Museumsvej 2B, 7500 Holstebro.
Hvornår: Tirsdag den 11. april 2017 kl. 12-16.
Pris: Der er gratis adgang til Holstebro Museum, og aktiviteten er ligeledes gratis.



Tilknyttet fil:    Pressemeddelelse (395 Kb)
Seneste nyt
30.11.16
Malebog
Holstebro Museum har også tænkt på de helt små, og lavet en malebog, hvor Øffe......
15.11.16
Foredrag i Ribe d. 24.1.2017
Lis Helles Olesen holder foredrag om luftfotoarkæologi i Ribe...
15.11.16
Foredrag i Grønbjerg d. 10.1.2017
Lis Helles Olesen holder foredrag om luftfotoarkæologi i Grønbjerg...
12.10.16
Kom og se den nye udstilling
På fredag kl. 15.00 slår Holstebro Museum dørene op for en stor særudstilling......
27.9.16
Invitation til ny stor udstilling
Projektet "Fortiden set fra himlen" åbner snart den store særudstilling "Historien......
27.7.16
Kan du finde fortidsminder fra luften?
Nu kan du her på siden selv prøve, at lege en luftfotoarkæolog, der analyserer......
Kontakt: Lis Helles Olesen - Holstebro Museum - Museumsvej 2B - 7500 Holstebro – 21 18 79 54 – lis.helles@holstebro-museum.dk