Fredede fortidsminder fra luften
Nogle voldsteder er fredede på en måde, så de stadig må overpløjes. Det er ikke godt for voldstederne, men det giver gode muligheder for afgrødespor og besigtigelse fra luften. Her ses voldstedet Knubholm øst for Varde. I fredningsteksten omtales det som et voldsted med en diameter på 24 m med en 8 m bred tør ringgrav omkring. Ganske givet er det de tørveopbyggede kanter langs ringgravens sider, vi kan se som mørkere 1,5 m brede bånd. En tilkørselsvej mod øst, som omtales i 1915, er ikke synlig på billedet. Derimod er der spor af én vej mod nord, i billedets højre side. De parallelle striber i billedets venstre side mod syd må også være spor efter tørveopbygning. Funktionen er endnu uklar. Foto 22.7.2009.
|
|