• 1/7
  • 2/7
  • 3/7
  • 4/7
  • 5/7
  • 6/7
  • 7/7
Menu
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Luftfotos fra udstillingen
Image Map

Lodfotoanalyse




Museumsinspektør Mathias Christiansen Broch fortæller, hvordan han kan gøre nye arkæologiske opdagelser ved at gennemse de tusindvis af luftfotos, som allerede er tilgængelige på nettet. 

Hvad er et lodfoto?

Et lodfoto er et foto taget fra luften vinkelret på jordens overflade. Et foto taget ikke-vinkelret – et skråfoto – kan ved hjælpe af moderne teknik rettes op til et lodfoto, så det er målfast, og kaldes da for et ortofoto. De fotos, vi selv optager med et håndholdt kamera, er skråfotos. Lodfotos tages med et fastmonteret kamera. Sammenhængende serier af lodfotos kan dække hele Danmark. Disse serier af lodfotos er optaget især med planlægningsmæssige formål. Men man kan finde masser af uregistrerede fortidsminder på lodfotografierne.

Vores brug af skråfoto giver er en dynamisk arbejdsgang, hvor ruter kan planlægges i henhold til forskellige forhold. Her er målet arkæologien, og flyvningerne planlægges i den henseende. Den fleksibilitet medfører, at vi kan flyve på de bedst tænkelige tidspunkter. Så kan vi få et foto, der dokumenterer sporene mest gunstigt. Og vi har mulighed for at overflyve det samme område flere gange for at se, hvordan afgrøderne udvikler sig, så det kan lykkes at få de bedste fotos, eller opdage noget helt nyt i området. Her dokumenteres de spor, der erkendes under flyvningen. Den fleksibilitet medfører også, at der er en risiko for at noget overses.

Ligeså fleksibelt det er at bruge skråfoto, ligeså stringent er brugen af lodfotos. Lodfotos dokumenterer alt i et givent område på et givent tidspunkt. Det er ikke muligt at få et område fra en anden vinkel. Og når vi benytter os af eksisterende lodfotos, er det ikke muligt at få et område dækket flere gange i løbet af en god sæson, eller få lavet optagelserne på et mere velegnet tidspunkt.

Lodfotografierne er ikke optaget for at dokumentere arkæologi, men det betyder ikke, at lodfotografierne ikke kan bruges til at finde spor fra fortiden. Netop fordi alt bliver fotograferet, giver det analytikeren en mulighed for at gennemgå langt større områder på relativ kort tid.        

Da optagelsestidspunktet er altafgørende for, hvilke informationer der gemmer sig i lodfotoserierne, er der ingen garanti for, at alt kan findes, selvom store områder gennemgås minutiøst. Derfor analyserer vi flere forskellige lodfotoserier fra de samme områder. Ved brug af mange serier er der en større sandsynlighed for, at forholdene på en af serierne er gunstige for jordfarvespor eller afgrødespor.

 

Lodfoto © Jysk DKC 1992.
 
Indimellem kan man finde de samme kulturhistoriske lokaliteter på både skråfotos og lodfotos. På lodfotoet ovenfor ses en boplads med afgrødespor i begge marker. Fotografiet er taget i 1992. Afgrødesporene er vanskelige at se, men det er muligt at udskille langhuse fra ældre jernalder.

Til sammenligning ses på skråfotoet nedenfor, hvordan bopladsen så ud, da vi fotograferede den i 2009. Langhusene står meget tydeligere, og der er mange flere detaljer at se.
Skråfoto © L. H. Olesen.


Rutekort © Jysk DKC 1992.
Mange gamle lodfotoserier er ikke digitaliserede. Fotografierne ligger i print, som vi digitaliserer. Hertil hører rutekort. På kortet fra 1971 over Holstebro og omegn er indtegnet en flyverute. Hver eneste cirkel med nummer viser placeringen af et lodfotografi. De firkantede kasser viser optagelsestidspunktet.

 

Lodfoto til venstre © Geodætisk Institut 1982. Lodfoto til højre © Geodætisk Institut 1987.
Her ses det samme område på to forskellige lodfotoserier. Til venstre ses et lodfotoudsnit fra 1982 og til højre ses et fra 1987. Det første, der falder i øje, er, at lodfotografiet til venstre er lettere overeksponeret, så det er vanskeligt at se detaljerne af det store system af oldtidsagre, der spreder sig over marken som et lyst, hvidt uregelmæssigt gitter. Store dele af det samme system af oldtidsagre kan ses på begge lodfotos, men på lodfotoet fra 1987 til højre kan man se, at agersystemet er større, end der gives indtryk af på lodfotoet fa 1982 (markeret med pil).

Hovedparten af de lodfotoserier, der findes frem til ca. 1990 er forårsoptagelser i sort/hvid. Fotografierne er optaget på et tidspunkt med begrænset bevoksning, så fotografierne kunne fungere bedst muligt som planlægningsværktøj. Da billederne ofte viser en lang række pløjemarker, bliver de interessante i et arkæologisk perspektiv. I disse marker kan nuanceforskelle ses, og nogle af disse stammer fra overpløjede gravhøje, oldtidsagre, hulveje og levn fra tyskernes forsvarsanlæg fra Anden Verdenskrig. Vi kalder det jordfarvespor.

Efter 1990’erne optages flere lodfotoserier i farver, men frem mod 2000 er optagelsestidspunktet stadig om foråret. Der er dog enkelte tilfælde, hvor optagelserne er sket i løbet af sommeren. I sådanne tilfælde er det muligt at se afgrødespor.

De tidlige fotos er hovedsageligt optaget med analoge kameraer, der er skabt til formålet. Her er en høj billedkvalitet. Efter overgangen til digitale fotoapparater falder kvaliteten drastisk, og mange af de luftfotoserier, der ellers er optaget på de rigtige tidspunkter, bliver ubrugelige i luftfotoarkæologisk sammenhænge. Det har heldigvis ændret sig siden, og de nyere lodfotoserier fra 2008, 2010, 2012, 2014 og 2016 er generelt meget mere brugbare.

På disse lodfotoserier er det i høj grad muligt at finde bopladser, men på andre præmisser end ved egentligt luftfotorekognoscering. Ved flyvning er der nogle afgrødespor, der først bliver synlige, når man ser dem fra den rigtige vinkel. Den vinkel fanges sjældent ved lodfotooptagelser, hvor alting ses lodret oppefra. Til gengæld bliver det f.eks. muligt at gennemgå områder, vi normalt ikke kan flyve i, fordi der er nærliggende militære øvelsesterræner el. lign.

De to metoder supplerer hinanden godt. I jagten på jordfarvesporene har lodfotogennemgangen en fordel i, at fortidsminderne ikke var lige så nedpløjede for 30 år siden, som de er i dag. Ved jagten på afgrødespor, er det en stor fordel, at rekognosceringsarbejdet er mere fleksibelt, men alternativt kan man ved lodfotoanalyse finde nogle kulturhistoriske spor, vi har overset under flyvningerne. Omvendt er der flere afgrødespor fundet ved luftfotorekognoscering, der indtil videre ikke har givet sig til kende på lodfotografierne. Det er derfor vigtigt at kombinere de to tilgange for at få det bedste resultat.

 

Lodfoto © Geodætisk Institut. Skråfoto © L. H. Olesen.
På lodfotoet fra 1976 ses flere overpløjede gravhøje som lyse aftegninger i den mørkere muldjord. De samme gravhøje blev også fundet ved luftfotorekognoscering i 2008. Der er forskellige informationer at hente på de to fotos. På lodfotoet kan flere gravhøje ses i nabomarken, og til højre på skråfotoet ses yderligere en høj, som ikke er synlig på lodfotoet.

 

Danmarkskort med de 14 forskellige områder. Rød projekt del 1, blå projekt del 2.

Projektets arbejde med lodfotoanalyse er fordelt på 14 forskellige områder i Danmark. Områderne er udvalgt for at afdække hvilke muligheder der er, selvom der er variation i jordbundsforhold og topografi. Hvert område svarer til de gamle 4-cm kortopdelinger, hver især på 155 km2. De ni områder, der har været behandlet i første del af projektet har alle været gennemgået på fire lodfotoserier, samt Danmarks Højdemodel.
 
I anden del af projektet er yderligere fem områder blevet analyseret på mindst fire lodfotoserier samt højdemodellen. Dertil er flere lodfotoserier fra fire af de udvalgte områder blevet gennemgået for at undersøge, om den ekstra indsats giver bedre resultater og resulterer i registreringer af flere jordfarve- og afgrødespor. I områderne Ramme, Holstebro, Nissum Fjord N og Holmsland er op mod 13 forskellige serier blevet gennemgået.
 
 

Fordelingen af anlægstyper der registreres ved lodfotoanalysen.

Indtil nu er over 5000 kulturhistoriske lokaliteter fundet ved lodfotogennemgangen. Analyserne er ikke endeligt afsluttede. Langt de fleste af jordfarvesporene stammer fra overpløjede gravhøje, men også agersystemer, hulveje og bopladsspor er godt repræsenteret.
 
Mange registreringer af overpløjede gravhøje i den nationale database Fundogfortidsminder.dk er ukorrekt placeret på grund af usikkerhed under opmålingen i sin tid, eller fordi punktafsætningen er sket ud fra mundtlige overleveringer. Så selv når vi ”genfinder” en kendt overpløjet gravhøj, er det en stor hjælp at kunne placere den mere sikkert. Samtidig sker det, at der på markerne er fundet stenøkser og lignende, som måske kan stamme fra overpløjede gravhøje, vi finder som jordfarvespor på lodfotoserierne.
 
 

Langt den overvejende del af de fund, der gøres ved lodfotoanalysen er ikke kendt i forvejen. Det drejer sig om 70%. De anlæg, der allerede er registrerede, er især gravhøje og agersystemer. Disse er registrerede på baggrund af mundtlige overleveringer, ud fra Original1-kortene eller ved tidlige antikvariske registrering, før gravhøjene blev nedpløjet.

 

 

Seneste nyt
30.11.16
Malebog
Holstebro Museum har også tænkt på de helt små, og lavet en malebog, hvor Øffe......
15.11.16
Foredrag i Ribe d. 24.1.2017
Lis Helles Olesen holder foredrag om luftfotoarkæologi i Ribe...
15.11.16
Foredrag i Grønbjerg d. 10.1.2017
Lis Helles Olesen holder foredrag om luftfotoarkæologi i Grønbjerg...
12.10.16
Kom og se den nye udstilling
På fredag kl. 15.00 slår Holstebro Museum dørene op for en stor særudstilling......
27.9.16
Invitation til ny stor udstilling
Projektet "Fortiden set fra himlen" åbner snart den store særudstilling "Historien......
27.7.16
Kan du finde fortidsminder fra luften?
Nu kan du her på siden selv prøve, at lege en luftfotoarkæolog, der analyserer......
Kontakt: Lis Helles Olesen - Holstebro Museum - Museumsvej 2B - 7500 Holstebro – 21 18 79 54 – lis.helles@holstebro-museum.dk