• 1/7
  • 2/7
  • 3/7
  • 4/7
  • 5/7
  • 6/7
  • 7/7
Menu
Billedserier
Image Map

Laserscanning


Højdemodellen som et arkæologisk redskab

Med den Digitale Højdemodel har arkæologien fået et nyt fantastisk værktøj. Den detaljerede terrænopmåling med laser gør, at selv små højdeforskelle kan opdages. Nogle af disse skyldes vore forfædres aktiviteter ude landskabet. Man kan finde fortidsminder såsom overpløjede gravhøje, forsvarsanlæg, markskel fra jernalderen samt gamle vejforløb. En af de største fordele ved den laseropmålte terrænmodel er, at det muligt at se terrænet gennem f.eks. skove og plantager. Det er netop i skovene, vi finder de mest velbevarede fortidsminder. Men hidtil har træer og krat gjort det vanskeligt at aflæse terrænet her. På den digitale terrænmodel kan vegetationen fjernes med et knips. I projektet har vi lavet forsøg med en systematisk gennemgang af højdemodellen i udvalgte områder. De foreløbige resultater har været overvældende. Der kan næppe herske tvivl om, at en gennemgang af hele landet vil medføre mange væsentlige opdagelser. Samtidigt vil man opnå en bedre forståelse af de fortidsminder, vi allerede kender til.  Der skal her gives en kort præsentation af nogle af de fortidsmindetyper, man kan finde på den digitale terrænmodel.

Timgård

I en eng ved Tim i Vestjylland ses en lav banke omgivet af voldgrave. Det er sporene efter herregården Timgård, som blev revet ned omkring 1800. Det gamle borganlæg bestod af en firelænget bygning med en port mod syd midt gennem hovedhuset. Herfra gik to dæmninger, over hvilke man kunne komme tørskoet i land. Man skal forestille sig en herregård omtrent som Egeskov Slot på Sydfyn. Hovedbygningen lå på den højeste banke. Den store rektangulære banke øst for var gårdens frugt- og prydhave, anlagt i 1700-tallet.  

Timgård 3. marts 2009

Oldtidsmarker ved Øster Lem Hede

På det knap 1 km2 store areal, som udgør den fredede Øster Lem Hede i Vestjylland, kan man se et enestående velbevaret marksystem fra den tidlige jernalder, ca. 500 f.kr. – Kr.f. De individuelle marker er markeret med lave volde. Sådanne systemer finder man kun på arealer, som ikke har været dyrket siden oldtiden. Marksystemet på Øster Lem Hede var kendt i forvejen og fredet. Som noget nyt viser den Digitale Højdemodel, at marksystemet fortsætter ind i plantagen øst for heden.

Gravhøje ved Rammedige

Ved Rammedige ses en usædvanligt stor koncentration af fredede gravhøje fra yngre stenalder og bronzealder. Højene er del af "Oldtidsvejen", en gravhøjsformation der strækker sig fra Viborg i øst til Vesterhavet i vest. Det formodes at man har anlagt gravhøjene langs med en hovedfærdselsåre. På højdemodellen ses et krater i toppen af flere af højene. Det viser, at de er blevet plyndret af gravrøvere. Netop ved Rammedige brydes gravhøjsrækken af et 2,5 km lang forsvarsvold. Volden har været 4 m bred og 2 meter høj, og foran den har ligget en tilsvarende bred og dyb voldgrav. En fredet del af volden og voldgraven ses på højdemodellen. Det vides ikke, hvor gammel volden er, men det formodes, at den er anlagt i århundrederne efter Kristi fødsel.

Rammedige 15. juni 2010

Hulveje ved Skraldhede

Ved Skraldhede, ved Herningvej vest for Ringkøbing, fandtes i 2008 et forsvarsanlæg fra den tidligste jernalder, ca. 500-400 f.Kr. Anlægget er et såkaldt "hulbælte", som har bestået af et 3-4 m bredt bælte af åbentstående huller, hvorimellem der har siddet sylespidse egetræspinde. Med hulbæltet har man effektivt kunne bremse en fremadstormende fjende. Det formodes, at hulbælterne har været anlagt omkring stamme territorier og på steder, hvor man har kunnet kontrollere færdselen gennem landskabet. Skraldhede er i dag en tæt plantage. På den digitale højdemodel ligner området nærmest et vaskebræt. Furerne er hulveje, som århundredes trafik som har skåret i landskabet. Hver gang et vejforløb var blevet for udhulet, anlagdes blot et nyt ved siden af. De mange hulveje på stedet skyldes, at færdslen netop her var klemt inde mellem uvejsomme mose- og engområder mod nord og syd. Selvom mange af vejsporene sikkert er senere end forsvarsanlægget, viser de dog, at der ved Skraldhede eksisterer en naturbetinget strategisk tvangspassage, som man i jernalderen har kunnet afskære og forsvare med en begrænset indsats.  

Hulveje ved Skraldhede - hulbæltet

Seneste nyt
12.9.18
Udsendelse på DK4
Så har Frantz Howitz og hans dygtige fotografer lavet en udsendelse om vores......
10.9.18
Billeder fra nogle af de mere end 200 nyfundne lokaliteter
Som alle ved har sommeren 2018 været fantastisk tør og solrig....
30.8.18
Videnskab.dk omtaler sommerens "rekordmange fund"
Videnskab.dk har skrevet en lang omtale af projektets mange fund, der skyldes......
5.7.18
Flyrekognosceringen 2018 er i gang
Tørken giver de optimale forhold for at finde afgrødespor....
8.1.18
TV Midtvest d. 9.1.2018
I TV MIDTVEST’s serie Vikingernes Virkelige Verden vises afsnittet Vikingetiden......
7.1.18
Foredrag i Viborg d. 28.2.2018
Lis Helles Olesen holder foredrag om luftfotoarkæologi i Viborg.Titel:...
Kontakt: Lis Helles Olesen - Holstebro Museum - Museumsvej 2B - 7500 Holstebro – 21 18 79 54 – lis.helles@holstebro-museum.dk