• 1/7
  • 2/7
  • 3/7
  • 4/7
  • 5/7
  • 6/7
  • 7/7
Menu
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Luftfotos fra udstillingen
Image Map

Hvordan opstår sporene


Når man flyver lavt hen over landskabet, kan man i heldige tilfælde se masser af spor af vore forfædres aktiviteter i landskabet. Tre forskellige slags spor afslører de gamle aktiviteter.

Vegetationsspor

Meget enkelt fortalt skyldes de fleste vegetationsspor, vi ser fra luften, at menneskene har gravet ned under muldlaget. Når det sker, vil der altid komme muld og jord af en anden beskaffenhed med ned i hullet, når det fyldes igen, og måske er hårde jordlag blevet brudt. Kornet har så bedre vækstbetingelser her. Når der en sommer kommer en længere periode med tørt vejr, søger kornets rødder længere ned, for at finde vand. På stederne, hvor der er gravet ned tidligere, vil kornet stå grønnere end på resten af marken. På den måde kan man i heldige tilfælde se spor af hele hustomter, grave, voldgrave, voldsteder m.m. Det modsatte kan også være tilfældet. Hvis der for eksempel ligger en gammel vej eller en ruin under marken, eller en grøft er blevet fyldt op med flyvesand, så vil kornet gro dårligere her, og være gult i forhold til det grønnere korn på resten af marken. Disse typer af spor kaldes positive og negative vegetationsspor. Når de dukker op, kan de være imponerende flotte og stå som hele grundplaner over de forhistoriske anlæg, selv om de er tusinder af år gamle. Det er som en sommerhilsen fra vore forfædre!

Positive vegetationsspor
Negative vegetationsspor

Jordfarvespor

Især anlæg, der engang er opført ovenpå jorden, og som nu er helt udjævnede, kan i nogle tilfælde stadig ses som lyse eller mørke jordfarvespor i pløjemarker. Det skyldes især, at anlæggene er bygget af materiale, som adskiller sig væsentligt fra jorden i den omgivende mark. Især forår og efterår kan man se disse spor i de udyrkede marker eller marker med tyndt vegetationdække. De anlæg, vi især kan se spor af, er overpløjede gravhøje fra sten- og bronzealder, og volde der har omgivet markerne i begyndelsen af jernalderen.


Overpløjede gravhøje som jordfarvespor

Skyggespor eller reliefspor

Ved skygge- eller reliefspor er dele af anlægget stadig  bevaret i form af nedgravninger i jorden (f.eks. voldgrave) eller dele af anlægget hæver sig over jorden (f.eks. ruiner, voldsteder og gravhøje). Sporene fremtræder klarest, når solen står lavt, og anlæggenes ujævnheder kaster lange skygger. Selv små ujævnheder, som ikke kan ses fra jordoverfladen, kan fremtræde tydeligt på grund af skyggevirkningen og afsløre ukendte dele af anlæggene. Et tyndt snedække kan forøge virkningen.

For alle typer af spor gælder det, at det er meget forskelligt, hvad man kan se, hver gang man er oppe at flyve. Om der er noget at se, afhænger af mange forskellige faktorer: afgrøderne på marken, jordbundsforhold, vejrforhold, lysforhold m.m. Derfor at det vigtigt, at områderne overflyves gentagende gange, og under forskellige forhold over en årrække.
Studefolde, hustomt, m.m. som reliefspor
Seneste nyt
30.11.16
Malebog
Holstebro Museum har også tænkt på de helt små, og lavet en malebog, hvor Øffe......
15.11.16
Foredrag i Ribe d. 24.1.2017
Lis Helles Olesen holder foredrag om luftfotoarkæologi i Ribe...
15.11.16
Foredrag i Grønbjerg d. 10.1.2017
Lis Helles Olesen holder foredrag om luftfotoarkæologi i Grønbjerg...
12.10.16
Kom og se den nye udstilling
På fredag kl. 15.00 slår Holstebro Museum dørene op for en stor særudstilling......
27.9.16
Invitation til ny stor udstilling
Projektet "Fortiden set fra himlen" åbner snart den store særudstilling "Historien......
27.7.16
Kan du finde fortidsminder fra luften?
Nu kan du her på siden selv prøve, at lege en luftfotoarkæolog, der analyserer......
Kontakt: Lis Helles Olesen - Holstebro Museum - Museumsvej 2B - 7500 Holstebro – 21 18 79 54 – lis.helles@holstebro-museum.dk